Studie
nr.: 27167
Navn: Julia Munch
Undervisere: KM, HL
Dato:
fredag 27. okt. 2006
Omfang:
12 sider, 21.297 tegn
Casper på 4 år, i færd med at lære at spille på tromme.
CVU-Vest
Pædagoguddannelsen
Skolebakken 171
6705 Esbjerg Ø
Denne opgave er udarbejdet af studerende på Pædagoguddannelsen CVU-Vest.
Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen.
Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatternes tilladelse (jf. dansk ophavsret).
Indholdsfortegnelse
Indledning s. 3
Problemformulering s. 3
Afgrænsning – målgruppe s. 3
Begreber s. 4
Teori
Howard Gardner s.
4
Den musikalske intelligens s. 4
Kendetegn på musikalitet s. 5
Mål og metoder s. 5
Empiri – musikpraksisforløb s. 5
Program s. 6
Resume af forløbet s. 6
Analyse s. 8
Diskussioner
Musik og humor s. 10
Pædagogens opgave s. 10
Konklusion s. 13
Perspektiver s. 13
Litteraturliste s. 14
Bilag s. 15
Indledning
I de fleste børnehaver er der generelt fyldt godt op, og personale er der sjældent nok af – specielt de uddannede skal man kigge langt efter. Det bliver let til et sted børnene bare skal placeres mens mor og far er på arbejde, hvor børnene bare skal underholdes, ind til de igen kan blive hentet når forældrene får fri. Desværre ser mange forældre sådan på den institution deres barn kommer i, og overser fagligheden i de kompetente uddannede pædagoger. Inden for de sidste otte år har uddannelsen ændret sig markant, da der bliver lagt mere og mere vægt på indlæring og faglighed i forhold til børnene. Dette kvalificerer os til at arbejde med et mål – et mål om at stimulere børnene, så de udvikler sig på bedst mulig måde.
Hertil kan der kigges på flere forskellige indgangsvinkler, så i denne opgave vil jeg begrænse mig til at kigge på den musikfaglige indgangsvinkel.
Alle navne er opdigtede, af hensyn til de pågældende personer. Dog er der angivet oprindeligt navn på teoretikere og kilde fra citater.
Problemformulering
Hvorfor musik i børnehaven?!
- Howard Gardner, hvorfor er han relevant?
- hvilke fordele kan der være ved at bruge musik som indlæringsredskab, og kan det overhovedet lade sig gøre?
- hvordan skal vi som pædagoger vække interessen for musikken?
Afgrænsning
Målgruppen for musikpraksisforløbet er børnehavebørn. Yderligere indskrænkning til piger eller drenge, store eller små mv. har jeg ikke ønsket, da der i en almindelig børnehave, vil være alle typer børn.
Begreber
Definitionen på intelligens efter Politikens Nudansk Ordbog[1], er kort beskrevet en hurtig opfattelsesevne og evnen til at bruge sin forstand.
Ifølge Howard Gardner er intelligens noget der sætter den enkelte i stand til at løse problemer eller skabe produkter, som har en virkning i en bestemt kulturel sammenhæng eller samfund.[2]
Teori
Jeg har valgt at se nærmere på Howard Gardner, som ser mennesket som en intelligent skabning. Han mener at mennesket har mange intelligenser, og ser kun intelligensen som måles i IQ, som en del. Den er meget baseret på de matematiske evner, så selvom man måske ikke lige er god til dette, så kan man dog være stærkt intelligent på et andet område.
Her til højre ses en boks, hvor der er
angivet de syg intelligenser. Dog er der mere eller mindre kommet en til to
mere med senere. Dette vil jeg dog ikke komme nærmere ind på, da det er den musikalske
intelligens jeg vil kigge mere på.
Den
musikalske intelligens
Dette er evnen til at tænke musikalsk ex. ved at høre mønstre og genkende dem og måske selv bygge videre på dem[3]. Mennesker med udvidet musikalsk intelligens, er eksperter til ex. at spille på et eller flere instrumenter, og andre har ex. absolut gehør (kan angive navn på hvilken som helst tone).
Kendetegn på musikalitet
nyder mange genre af musik
fascineres af mange forskellige lyde ex.
fuglekvidren og andre naturlige lyde
kan huske melodier
er i stand til at skelne tonehøjden
synger spontant med på sange eller nynner
har rytmesans
slår spontant med på rytmen
god til at danse
Mål
og metoder
Mit mål med musikpraksisforløbet var her at lære børnene at opretholde opmærksomhed mod noget bestemt på en sjov måde. De skulle have mulighed for bevægelse og fysisk udfoldelse ved at danse og synge, da dette stimulerer dem i en positiv retning både i forhold til lige netop dette forløb, men også for det efterfølgende de skulle lave efter vi var på institutionen.
Empiri
Den 8. sep. 2006 var jeg sammen med
en medstuderende, på institutionsbesøg i KFUK’s børnehave, som er centralt
beliggende i Esbjerg.
Denne børnehave er en lille institution, som har i alt 30 børn. Der bliver sommetider sunget med børnene, men der er ikke et eneste musikinstrument at finde der.
Til vores forløb valgte vi at få en gruppe på 12 børn, som var tilfældigt udvalgt fra hele gruppen. Nedenstående program var aftalt kun skulle være en ledetråd, og vi ville endelig ikke fastlåse os på alle punkterne, hvis vi kunne se at noget ville være uhensigtsmæssigt, når vi først kom i gang. Her er både tænkt på planmæssig ændring pga. tid eller urolige børn, eller at der kan forudses at en aktiviteten ikke vil fungere med disse børn.
Program
”Go’dag, hej, hop velkommen til alle her” (start-sang)
Dirigentleg (med
rytmeinstrumenter)
Er du sur og trist (sang)
En lille and (sang)
En lille undulat (STOR + lille undulat) (sang)
Og gå så og gå så (sang)
Skomagerpolka (sang)
Stopdans (med
rytmeinst. når man dør)
Afslapning / afslutning (Sidste Stop) (afslapning med sang til)
Kort evaluering med børnene
Spørgsmål til pædagog
Forløbet varede 45 min. præcist som aftalt, dog nok mere tilfældigt end planlagt.
Vi valgte at vores fremgangsmåde skulle være, at vi ville benytte små korte forklaringer til at beskrive kommende aktivitet – dvs. at vi ikke ville benytte os af for meget snak.
Resume
af forløbet
Da vi ankom, var børnene meget nysgerrige. Vi samlede os i en cirkel, hvor vi præsenterede os og de præsenterede sig for os. Derefter fortalte vi hvad vi skulle lave sammen med dem.
Vi lagde ud med en start-sang, Go’dag, hej, hop, som børnene ikke kendte. Men efter vi havde sunget den et par gange, fik de fat i den og sang godt med. Vi dansede til sangen og spillede på instrumenter.
Børnene kunne se vi havde instrumenter med, hvilket vakte meget interesse. Derfor skulle de jo også i brug med det samme. Dirigentlegen var en stor succes, og de skulle alle sammen prøve at være dirigent. De synes både det var sjovt at være dirigent men også at spille efter hvad dirigenten angav. Dog var det lidt grænseoverskridende at være dirigenten, som var centrum for legen.
Til sangen, ”er du sur og trist”, samlede vi os i en hel cirkel igen, og denne gang skulle vi ikke bruge instrumenter – men os selv. Vi fandt på de første par ting vi skulle lave, og derefter var børnene gode til at finde på ting vi kunne lave til sangen. Til sidst skulle vi lave det hele på en gang.. uha.. det var svært men skægt!
”Jeg er en lille undulat” var en god kendt sang for alle børnene og de var helt med på bevægelserne – både når vi skulle lave det som en lille, bille undulat.. og når det skulle være en STOR en. For at give det mening fortalte vi at den STORE undulat kom fra Amerika, hvor alt er så stort. Dertil fortalte vi så også at den lille, bitte undulat kom fra Kina, hvor alt er så småt. Børnene blev hurtigt enige om at de helst ville være den store undulat, da den jo fik den store is og den store sodavand!
Derefter sang vi ”og gå så”, en som de alle også kendte. De var helt med på hvad det var der skulle gøres i sangen, og ligeledes var det med ”Skomagerpolka” . Den kunne de også rigtig godt! Her varierede vi tempoet, hvilket gjorde det rigtig sjovt at se om man kunne følges ad.
Da vi skulle lave stopdansen, forklarede vi lige kort om reglerne med at de skulle hen og spille på instrumenter, når de gik ud. Vi havde nogle legetøjs-brikker (store farvede), som vi brugte i stedet for stole. Den der ikke fik en brik at sidde på, skulle gå ud og spille sammen med de andre.
Den sidste sang var valgt ud fra at vi havde lavet en masse, og at vi gerne ville slutte af på en afslappet måde. Dog var vi lidt spændt på hvordan de ville reagere – om den virkede efter hensigten, eller om det ikke havde nogen effekt. Vi bad børnene om at lægge sig rundt omkring på gulvet med lukkede øjne og slappe af. Mens jeg spillede på guitaren og sang ”Sidste Stop”, gik Jette rundt og nussede børnene på ryggen og mærkede efter om de var helt slappe. Efter jeg var færdig med sangen, blev børnene liggende helt stille - ingen rørte på sig.. Efter et par minutter sagde vi tak for i dag mens børnene begyndte at sætte sig roligt op. Så snakkede vi lige kort med dem om hvad de havde syntes om vores besøg. Alle var enige om at det havde været sjovt og det bedste var at spille på instrumenter. Nogle mente også at det havde været svært engang imellem fordi man skulle huske så mange ting og hvilken rækkefølge de kom i. De syntes også at det havde været sjovt at danse rundt med hinanden.
Efter forløbet stillede vi et par spørgsmål til pædagogen, som havde været der under forløbet[4]. Hun fortalte at de næsten synger med børnene hver dag – alle børnene er med til det. En af de ansatte kan spille guitar, men da institutionen ikke ejer sådan en, bliver dette ikke udnyttet.
Analyse
Jeg vil nu se nærmere på baggrunden for de valgte aktiviteter, som vi benyttede i vores musikpraksisforløb.
Vores præsentation bestod i både at fortælle om os selv og at børnene skulle præsentere sig for os, samt hvad det var den næste time skulle gå med. Selvfølgelig ville vi umuligt kunne huske alle deres navne, men ved at vi allerede der gav os tid til samtale med børnene hvor de ikke bare skulle lytte men være med i samtalen, ville vi skabe en gensidig interesse for det videre forløb, hvilket lykkedes fint.
Vi sang en masse sange, da det jo handler om musik – og en god basis for at kunne udføre musikalske udfoldelser er at kunne synge. Det er vores nærmeste instrument, som vi altid har på os og kan benyttes til de fleste lejligheder hvor der indgår musik. Vi lagde sangene forholdsvis højt i toneregistret, da børn har lettere ved at synge der. Med alderen kommer både drenge og pigers stemmer i overgang, dog mest drengenes, mens det ikke høres synderligt hos pigerne. Men efter puberteten bliver stemmerne lidt dybere for begge køn. Derfor kommer pædagoger ofte til at lægge sange for lavt, da de let kommer til at tage udgangspunkt i sig selv - og glemmer at børnene har lyse stemmer, som kan komme ufatteligt langt op uden den store træning.
I begyndelsen havde vi valgt at sætte guitar på for at understøtte sangen og gøre den mere taktfast, så børnene og os selv havde noget at støtte os til. Det gav også et ”kick” for børnene med instrument til deres sang, da det var noget de slet ikke var vant til. Derefter sang vi også nogle sange a cappella[5] hvilket børnene også mestrede rigtig godt, hvis man ser på det at synge rent og følges rytmemæssigt. Man kunne godt høre, at det ikke var første gang de blev sat til det. Ofte lod vi også børnene selv spille på instrumenterne, som alle krævede rytmisk sans. Her var det langt fra alle der var i stand til at holde takten. Dette kan dog skyldes flere ting. Her handler det ikke bare om at have en føling af rytme, men det handler også om at kunne bruge sin krop hensigtsmæssigt i form at kunne mestre den krops- kinæstetiske sans[6]. Nogle har også brug for den logisk- matematiske sans i denne sammenhæng, for at tælle sig frem til takterne, men jeg tror dog på at det er bedre at føle det frem for at tælle, da man hurtigt kan komme til at tælle lidt for hurtigt eller for langsomt.
Apropos føling.. så skaber musik noget i os alle. Det skaber fællesskabsfølelse, og det er noget alle kan være med til. Musik er ikke kun for dem der er genier til det – alle mennesker har glæde af musik. Børn, gamle, unge, handicappede mv. Jeg kan fortsætte..
I dag sidder Gunner igen i
børnehaven og kigger på sine kammerater, der klipper i papir. Han kan ikke klippe
med en saks – ikke så det bliver pænt.. han kan godt selv se det. Gunner har
nemlig problemer med finmotorikken og har et handicap, lige så snart det
handler om blyanter, saks mv. Gunner hader at tegne og klippe, for lige meget
hvor meget han anstrenger sig, så kommer det aldrig rigtig til at ligne noget.
I denne børnehave har de sat tid af til musik. Her blomstrer Gunner op – han er den seje! Han kan både synge.. faktisk kan han alle sangene som bliver brugt i børnehaven, og så er han også ret god til trommer. De andre børn lægger mærke til Gunner i disse stunder, og Gunner soler sig i det.
Her har vi en dreng der heldigvis er placeret i en børnehave, hvor der er musiske aktiviteter hver dag – hvordan ville Gunners dag ellers være?! Her har Gunner sit frirum, hvor han kan være betydningsfuld for de andre – de ser tilmed op til ham. Dette styrker Gunner på flere måder:
Han får succesoplevelse
Han får mod på socialt samvær
Han får trænet det verbale sprog
(sangteksterne)
Han får trænet motorikken ved trommerne
Han får skærpet sin opmærksom hed mod noget
han kan, og får mere overskud
til at arbejde med det han er
mindre god til på senere tidspunkt.
Musik
og humør
Musik har en stor indvirkning på humøret, og omvendt har ens humør også stor indvirkning på hvilken musik vi hører. Det er ikke tilfældigt at børnesangene er opfundet. De er let tilgængelige, på den måde at både melodi og tekst er meget enkle og omhandler noget børn kender til eller kan forholde sig til. Børnesange er generelt muntre, bestående af 1-3 akk. i dur. Dvs. at man som pædagog er rigtig godt stillet i forhold til sang og musik, hvis man har lært bare 5 akk.
Der skal ikke meget til at vække
børns interesse, når det handler om
musik. De elsker musik og sang – og det gælder så godt som alle børn! Hvis du
finder en tromme frem i en børnehave, sætter dig med den og bare begynder at
spille rytmer på den, så er du allerede ved at samle børnene om noget. De
begynder at bevæge sig efter rytmen, hopper mv. Dette er godt på mange måder,
ikke bare i forhold til rytmesansen, men også godt for deres kredsløb – og
deres humør.. Hvem kan stå og hoppe i fællesskab med andre og være sur?! Nej,
når man er fysisk aktiv eller synger sammen med andre, så bliver man glad.
Dette gælder både for børn og voksne. Hvor ofte sker det måske at man skal
rette på et barn, når man synger med dem? Jeg har aldrig oplevet det, og vil
mene at det hører til de få gange, hvor pædagogen selv har en dårlig dag og
udstråler det – selvfølgelig uden at ville det.
Pædagogens opgave
Sidste afsnit leder mig ind på pædagogens opgave i denne sammenhæng. Det nytter nemlig ikke, at vi lader os påvirke af en dårlig dag – her handler det om at man ikke blander privatlivet sammen med arbejdet. Som en vis pædagog engang sagde til mig:
”Tænk
over hvornår du er privat, personlig og faglig.
At mestre dette skaber en god pædagog.[7]”
Jeg tror hun har meget ret. Det handler om at vide hvilke dele af en selv man skal benytte alt efter hvilke kontekster man befinder sig i. Når man er på arbejde skal man være faglig og lægge det private til side, til man har fri. Dog skal man ikke komme til at lægge det personlige til side sammen med det private, for det tager det varme fra enhver pædagog og skaber distance mellem pædagogen og de andre der befinder sig på institutionen. Det kan være svært at skelne mellem det private og det personlige, men det er faktisk meningen at vi skal bruge vores personlighed ledsaget af fagligheden i vores arbejde med børnene.
Det er ikke muligt at fange børnene, hvis vi udelukkende tager brug af vores faglighed – det er kun det offentlige og forældrene vi fanger med den! Men i interaktionen med børnene skal vi bruge vores personlighed til at skabe gode relationer med dem, så de derved også selv lærer hvordan de kan skabe relationer til andre. De spejler sig jo i de voksne, så groft sagt er det os der bestemmer deres ageren uden brug af ord. Vi kan sige nok så meget, men deres læring består meget af at imitere[8] de voksne.
Undersøgelser[9] viser også at kun 7 % af kommunikationen er verbal[10] – de resterende 55 % er kropssproget og 38 % er stemmeføring!
Alle pædagoger er velvidne at ingen kan gå på arbejde hver eneste dag, og være lige oplagt hver dag. Det sker at man har dårlige dage, hvilket ikke kan undgås – nogle dage får man det forkerte ben ud af sengen, hvor alt og alle er på tværs.. og i virkeligheden er det en selv, der er på tværs.
Hvis vi har en af de dage, bør vi kigge lidt på ovenstående citat og statistik. Disse dage er vi nemlig godt klar over at vi ikke kan lægge vores privatliv helt på hylden, mens vi er på arbejde. Vi vil let blive vrissen og komme til at agere uhensigtsmæssigt, selvom det slet ikke er vores hensigt. Dette går ud over børnene, og de kan let opfatte det personligt på den måde, at de tror at det er dem man ikke kan lide.
Dette kan dog godt undgås, hvis man handler professionelt her! Det vil jeg give et eksempel på i følgende case:
Gitte arbejder på en døgninstitution for handicappede børn og unge. Hun har problemer på hjemmefronten, men prøver at lægge det til side. Denne dag har hun 3 børn hun skal hjælpe og har derfor lidt travlt da det ene barn ligger med kramper, den anden venter på at få sin sondemad og medicin, mens hun er ved at lægge den tredje i seng så han kan få sin middagslur. Denne dreng er den eneste der har et verbalt sprog, så han har meget brug for at samtale med personalet da de er de eneste der kan stimulere ham på denne front. Han vil så gerne at hun bliver lidt ved ham og spørger et par gange mens hun er ved at putte ham.
Det bliver for meget for Gitte,
som er træt af at han plager sådan, skønt han kun har spurgt to gange. Hun
kommer til at hakke på ham, fordi han ikke accepterer at hun altså ikke har tid
i dag. Som hun går fra ham, kan hun godt se at det egentlig ikke var en
hensigtsmæssig måde at agere på overfor ham og bestemmer sig til at gå ind til
ham igen.
Hun forklarer drengen at det
egentlig ikke er ham hun er sur på, men fortæller det er problemer hjemme der
gør at hun er i dårligt humør. Så en anden dag ville hun godt blive lidt ved
ham, men ikke lige i dag. Dette skabte luft for både pædagogen og den
forvirrede dreng[11].
Dette synes jeg er et godt eksempel på en pædagog, der er i stand til at se hvornår hun agerer på hhv. det private, personlige og det faglige plan.
Hvis vi er i stand til det som pædagoger, er vi i større omfang i stand til at fange børnene, da de kan mærke at vi er til stede som hele personer, der er bevidste om vores adfærd. Dette smitter af på børnene, da de til stadighed imiterer voksne gennem deres udvikling.
Så når vi har styr på dette, kan vi gå det skridt videre og slippe hæmningerne for at være med i de musiske udfoldelser, som kan kræve store fysiske udskejelser – hvilket børn elsker.. Vis at du holder af musikken, og vær ikke bange for at bruge af den viden du besidder, selvom det måske ikke er meget i forhånd til en professionel musiker. Det er lige meget, for hvis man er nærværende og bakker børnene op, når de selv starter på eksempelvis spontansang, så er der god grobund for mere musik i børnehaven!
Konklusion
Ja, hvorfor så musik i børnehaven? Hvis vi ser på Howard Gardner, er ser han mennesket som en intelligent væsen på mange måder, bl.a. musikalitet som en intelligens. Som i casen om Gunnar ses det at musik kan bruges til læring af mange ting, ikke bare socialt men også med motorik mv. Dette ser jeg som kæmpe fordel ved musikundervisning i børnehaver – at de ikke ”kun” får en dejlig oplevelse ud af det, men at der ligger mere i det som de kan have gavn af på andre områder. Vi som pædagoger skal så vække interessen ved at turde være os selv, og vise at vi selv nyder musikken – vise at man ikke behøver at være professionel.. give dem mulighed for at vise hvad de kan og bakke børnene op, når de tager initiativ til musiske udfoldelser igennem eksempelvis leg, så:
- en legende tilgang til en massiv læring af flere ting.. ja, derfor musik i børnehaven!
Perspektiver
Jeg synes det har været rigtig spændende at beskæftige mig med denne gruppe børn i forhold til musik. Børn i denne alder er generelt ret taknemmelige, lige så snart en voksen beskæftiger sig med dem og laver noget sjovt med dem. Dog er det også den alder de er krævende, da de alle gerne vil have opmærksomheden fra pædagogen. De er ved at danne deres jeg, og skal finde ud af hvor langt de kan gå, før de bliver bremset af pædagogen, hvilket godt kan blive for meget for den pågældende pædagog. Da jeg ikke har beskæftiget mig meget med denne gruppe børn før, var jeg lidt spændt på om jeg ville kunne håndtere disse situationer, og om de var mulige at undgå.
Da vi skulle af sted snakkede jeg med den anden medstuderende om, at vi med vores attitude ville prøve at få dem i vores hule hånd ved det første møde med dem. Dette lykkedes over al forventning, og vi fik bekræftet at hvis en pædagog møder barnet med den holdning, at nu skal vi lave noget hyggeligt sammen – og at pædagogen viser interesse for både aktiviteten og det enkelte barn, så har man de allerbedste forudsætninger for at få en yderst vellykket aktivitet.
Litteraturliste
Primær
Kirk, Elsebeth: Musik & pædagogik
Forlaget Modtryk 2006
2. udgave, 1. oplag
Fredens, Kirsten m.fl.: Musikalsk læring
Hans Reitzels Forlag 2001
1. udgave, 2. oplag
Widel, Peter m.fl.: Politikens Nudansk Ordbog
Politikens Forlag 1992
15. udgave, 8. oplag
dr.dk/videnskabold
http://www.dr.dk/videnskabold/tema/hjernen/iq.asp
Kroppens sprog
http://www.kaaj.com/psych/smorder.html
Sekundær
Gardner, Howard: De mange intilligensers pædagogik
Nordisk Forlag 2004
1. udgave, 1. oplag
Holm, Per m.fl.: Liv & Kvalitet – I omsorg og pædagogik
Systime 1994
Kompendium: Sundhedsfag (2006)
v. Aase Hjerrild Jacobsen
kap. 6+7 om Livskvalitet om Siri Næss, Anton Aggernæss m.fl.
Mini – interview
1.Hvor ofte laver i
musikaktiviteter?
Næsten hver dag når vi har samling. Her synger vi gerne eller laver en sangleg.
2.Hvor mange børn deltager i
jeres musikaktiviteter?
Alle børnene (vi er jo kun 30 børn)
3.Hvor mange af de voksne i
institutionen kan spille på et instrument?
Der er en enkelt som kan spille meget lidt guitar, men institutionen ejer ingen guitar.
Udarbejdet af:
Julia Munch 27/10-06