Indledning

I børnehavealderen er kropsbevidsthed i fokus. Her begynder de motoriske færdigheder at blive automatiserede, d.v.s. at barnet bliver sig mere bevidst om sin måde at styre musklerne og kroppen på[1]. Kropsbevidsthed indebærer også det, at vide at min hånd er en hånd og den kan jeg gribe og tage ting med o.s.v..

Vi er tre piger, der har været så heldige at få lov til at besøge børnene i Vestervold Børnehave og lave et musikforløb (SE BILAG 1). Dette forløb har vi lavet ud fra, at vi gerne ville styrke deres kropsbevidsthed. Derudover ville vi give børnene glæde ved at lave musik.

Tendensen i dag er, at musikken forsvinder mere og mere ud af både skole og børnehave. Pædagogerne synes måske ikke, at de kan nok inden for musikken, så med vores musikforløb vil vi også vise pædagogerne, at de ikke behøver at kunne spille på andet end en bongotromme for at lave musik med børnene.

Det er vigtigt at holde fast ved musikken i børnehaven, da det er et sprog og en udtryksform i sig selv. I Musikalsk Læring skriver Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk:

Det handler om, at vi alle får mulighed for at udvikle en væsentlig

erkendelsesform og nogle kommunikative potentialer, der ruster os

til bedre at tackle kompleksiteten i et moderne videnssamfund[2].

I vores forløb har vi, som tidligere nævnt, valgt at styrke børnenes kropsbevidsthed.

Emneafgrænsning:

Jeg har valgt at fokusere på børnehavebørn i 3-6 års alderen på normalområdet. I denne opgave har jeg hovedsageligt koncentreret mig om, hvordan man som pædagog kan styrke børnenes kropsbevidsthed gennem musik. Derved har jeg valgt at se bort fra andre måder at styrke kropsbevidstheden, og har også set bort fra hvilke områder der ellers styrkes gennem musikken.

Problemformulering:

Hvordan kan jeg som kommende pædagog styrke børnehavebørns kropsbevidsthed gennem musik?

Vestervold Børnehave set med ”musikbriller”

Vestervold Børnehave er en funktionsopdelt børnehave, hvor et af rummene er et rytmikrum. I dette rum har de hver fredag (så vidt muligt) musik. Alle i børnehaven får tilbud om at være med til musik, så det er ikke de samme der er med hver gang, eller den samme aldersgruppe. Den musik de her udøver består i, at de sidder i en rundkreds og vælger nogle sange de vil synge. Indimellem bruger de instrumenter. Det være sig bongotrommer og rasleinstrumenter, men er ikke gode til at forny sig. På en væg i børnehaven hænger der en guitar. Denne bruges som pynt på væggen og benyttes aldrig i musikseancerne.

Valg af aldersgruppe/målgruppe

Vi har valgt at lave musikforløbet i en børnehave, fordi vi alle interesserer os for området, og fordi det er vigtigt at få musik ind på disse alderstrin. Det er vigtigt for at børnene skulle kunne være klar til at lave musik i skolen, som her er et fag. De musikfaglige elementer børnehavebørn gerne skulle have udviklet inden skolestart er :

· sangglæde

· puls- og periodefornemmelse

· melodisk gehør

· rytmisk sans

· evne til at skelne mellem forskellige klangfarver

Disse elementer vil styrkes gennem musikforløb som vores.

Vi har valgt at fokusere på de 4-årige børnehavebørn. Der kom dog alligevel nogle 3- og 5-årige med i forløbet. Gruppen bestod af 14 børn, hvoraf fem af dem var drenge. Vi var opmærksomme på, at børn på dette alderstrin begynder at fokusere på kønsidentifikation, og dermed er sig bevidste om, om de er pige eller dreng, hvilket godt kan give problemer, som det, at pigerne fx ikke vil stå ved siden af en dreng, o.s.v.[3]. Alligevel valgte vi, at have både drenge og piger med i forløbet for at skabe noget dynamik.

Vi syntes det kunne være en spændende gruppe at arbejde med, da de her er så gamle at de kan finde ud af at lege sanglege og spille på trommer m.m., og alligevel også er på det alderstrin hvor de gerne vil være som ”de voksne”, og gøre det de gør.

Redegørelse for valg af aktiviteter

Helle – som jeg arbejdede sammen med i musikforløbet, er tidligere studerende i børnehaven og nu vikar. Det, at hun kendte til børnene og deres traditioner i børnehaven m.h.t. musik var en kæmpe fordel. Vi vidste at de var vant til at have musik – godt nok ikke på samme måde som det ville lave, men alligevel var vi næsten sikre på, at de ville være med på det vi lavede.

Vi valgte at lave en rød tråd i forløbet. Den røde tråd var bygget op omkring Kylling, som er en hånddukke. Det gjorde vi for at få en lille historie ud af det, og derved håbede vi på, at vi kunne fange børnenes opmærksomhed.

De sange vi primært valgte var sange, der kunne styrke børnenes kropsbevidsthed. Dermed blev mit hovedmål med forløbet, at styrke børnenes kropsbevidsthed. Mit delmål var at give børnene glæde ved musikken. Derfor blev musikken for mit vedkommende i dette forløb et middel til at styrke kropsbevidstheden hos børnene.

Go´dag-sang

Den første sang vi sang var en Go´dag-sang. Den sang vi for at komme i gang. Når vi sang rakte vi hånden frem, som man gør når man siger goddag. Hermed blev børnene bevidste om deres hænder, og om at man kunne bruge dem til at sige goddag med. Udover det mindede vi dem om, hvordan man siger goddag.

Pruttesang

Næste sang var en Pruttesang, hvor vi lavede fagter til. Her pegede vi på de kropsdele vi sang om, og gjorde dermed børnene bevidste om hvad de forskellige dele på kroppen hedder. Vi valgte bevidst at bruge det lidt forbudte ord PRUT, fordi vi mente, at det på det alderstrin var noget, der ville fange deres opmærksomhed.

Jeg er en lille bitte kylling

Med næste sang valgte vi at blive kulturskabere ved at tage den kendte danske børnesang ”Jeg er en lille undulat” og lave den om. Vi lavede den om så den passede til den historie vi havde valgt at fortælle, og nu havde den lille undulat pludselig forandret sig til en lille bitte kylling. Vi brugte de samme fagter som til ”en lille undulat”, som børnene kendte. Disse fagter var også med til at styrke børnenes kropsbevidsthed, ved at de selv styrede deres krop til sangen.

Da den lille bitte kylling stadig havde ondt i maven da vi havde sunget den en gang, var det med til at give børnene empati at de skulle synge igen, så den måske fik det bedre.

Dirigentleg

Den næste aktivitet var hvor Kylling åbnede munden og børnene skulle spille til ved at se på munden, om den var lukket eller åben, og dertil spille kraftigt eller svagt. Dette er en anden variation af Dirigentlegen. Med denne rammeleg, fik børnene selv lov til at spille på instrumenter. Da det er en rammeleg og fik børnene selv lov til at improvisere. Med det og ved at lade dem tromme i forskellige grupper, såsom piger og drenge, gav vi dem følelsen af, at de ”var på” for en stund, hvilket var med til at give børnene en succesoplevelse. Her styrkedes også kropsbevidstheden ved, at børnene var nødt til at styre deres hænder, så det de spillede på instrumentet passede til hvor åben og lukket Kyllings mund var.

Orkestersang

Orkestersangen var en sang vi vidste børnene kendte. Vi tog den bevidst med for, at børnene skulle opleve genkendelsens glæde. Derudover var det som den forrige aktivitet en sang der gav børnene lov til at improvisere over instrumenterne.

Lille Kylling, lille Kylling, hvor er du?

Næste sang var igen en kendt dansk børnesang, som vi lavede om så den passede til historien. Det er sangen om Tommeltot, vi har lavet om til at være den lille kylling der er blevet væk. Her var der spænding idet børnene gerne ville se om Kylling kom frem når de sang for den, hvilket gjorde at de sang rigtig godt med. Her styrkede vi igen kropsbevidstheden ved, at de brugte deres hænder.

Hvem vil være med til at hoppe

Næste sang ”Hvem vil være med til at hoppe?” er en rammesang, hvor børnene selv var med til at bestemme hvad de skulle lave. Her følte de sig mere inddraget i det vi lavede og det gav dem en succesoplevelse, som ved dirigentlegen. Børnenes kropsbevidsthed styrkedes her i og med at de skulle bruge kroppen på forskellige måder fx hoppe, kravle o.s.v.

Lille Peter Edderkop

Efter at have haft pulsen oppe sang vi ”Lille Peter Edderkop”, mens vi lavede fagterne på ryggen af hinanden. Hvor de andre sange havde styrket børnene socialt ved, at alle gjorde det sammen, styrkede denne sang børnene socialt ved, at de var så tætte med hinanden. Herved og ved at vi lavede fagter til styrkedes også kropsbevidstheden.

På et kulturelt plan er dette en meget kendt børnesang, som børnene kendte, men som vi mente var godt at have med, for at den bliver en del af børnenes sangreportuire.

Sidste stop

Den sidste sang vi sang vi havde valgt var ”Sidste Stop”. Det var igen en stille sang, hvor børnene skulle ligge på gulvet og slappe helt af. Os studerende gik rundt og mærkede om de slappede helt af i deres muskler. Igen var dette med til at styrke deres kropsbevidsthed ved at de skulle slappe af i deres muskler.

De sange vi sang, sang vi et højt toneleje fordi børnenes stemmer er meget lyse. Vi valgte at Lene skulle spille på guitar, fordi vi vidste, at det var de ikke vant til. Vi vidste fra et tidligere musikforløb vi havde lavet i en børnehave, at det gav en vis respekt, når der var en der spillede på guitar. Udover det, anvendte vi bongotrommer og forskellige rasleinstrumenter. Det gjorde vi, fordi det er nogle lette instrumenter at anvende når man arbejder med børnehavebørn, idet disse instrumenter ikke kræver en stor vejledning for at spille på dem. Det har ligget til børnene fra de var helt små at slå på ting for at fremkalde en lyd, og raslerne fungerer som de rangler børnene har leget med. Derudover er disse instrumenter blandt de mindst støjende, hvilket er en fordel hvis man skal spille for lang tid af gangen på dem, når der er samlet så mange mennesker på et sted.

Musikkens betydning for bevægelse

Set i et positivistisk perspektiv kommer Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk frem til en definition på musik der hedder:

Musik = organiseret bevægelse af lyd[4].

At musikken er bygget op af bevægelse spejler sig i små børn. Når de hører musik vil børnene ofte bevæge sig. Derfor er musik et godt middel til at opnå kropsbevidsthed hos børnehavebørn på. I næste afsnit vil jeg se nærmere på hvordan man styrker kropsbevidstheden hos børnehavebørn.

Styrkelse af kropsbevidsthed gennem Howard Gardners syv intelligenser

Howard Gardner har lavet en teori om syv intelligensområder. Hver person har sin egen intelligensprofil, som består af nogle af de syv intelligenser. Hans teori siger, at man gennem en persons styrkesider kan styrke de svage intelligenser.

Når Gardner taler om intelligens, mener han ikke kun det, der er inde i hovedet, men lige så meget det omgivende miljø.

De syv intelligenser han snakker om er:

· Den kropslig-kinæstetiske intelligens

· Den rumlige eller spatielle intelligens

· Den musikalske intelligens

· Den sproglige intelligens

· Den logisk-matematiske intelligens

· Den intrapersonelle intelligens

· Den interpersonelle intelligens[5]

Når Howard Gardner taler om fx den musikalske intelligens, taler han om det, som et udviklingsmål i sig selv, men også som et samarbejde med de andre intelligenser. Altså snakker han om en tværfaglighed mellem intelligenserne[6].

I vores musikforløb var der tale om, at vi gerne ville styrke børnenes kropsbevidsthed, som jeg her tillader mig at sætte li med Den kropslig-kinæstetiske intelligens. I afsnittet Redegørelse for valg af aktiviteter er jeg kommet ind på, hvad vi hovedsageligt har tænkt ved at vælge de forskellige aktiviteter. I dette afsnit vil jeg pille en aktivitet ud og se på hvordan vi gennem De syv intelligenser har styrket børnenes kropbevidsthed.

Gennem hovedsageligt musikken har vi i alle aktiviteterne forsøgt at styrke kropsbevidstheden. At det fortrinsvis er den musikalske intelligens er bl.a. fordi Gardner peger på, at der ingen andre talenter eller evner er, der dukker før frem hos et barn, end den musikalske kompetence. Det siger han på baggrund af, at barnet allerede inde i moderens mave begynder at lære de musiske kvaliteter, der i sproget, såsom melodi, klangfarve, tempo, rytme og dynamik. Lige efter fødslen vil moderen og barnet forstå hinanden i en fælles musikalsk kommunikation.

Altså er der hos små børn stor belæg for at bruge musik, men om det bliver brugt afhænger af omgivelserne[7]. Det er derfor vigtigt, at forældre og pædagoger bruger musikken.

Her er musikken brugt for at tilegne børnene musikalitet. Det er også brugt fordi det er noget medfødt i børnene. Derved er der god belæg for at de fleste børn, hvis de har fået tilpas musikalsk stimulering, har den musikalske intelligens, som et af deres styrkesider, hvilket vi så har fokuseret på for at styrke kropsbevidstheden.

Styrkelse af den kropslig-kinæstetiske sans gennem ”Hvem vil være med til at hoppe?”

Her vil jeg se på hvordan vi har fået alle syv intelligenser med ind i sangen Hvem vil være med til at hoppe. Vi har brugt alle intelligenserne i sangen, for at barnet, lige meget hvilke styrkesider det har, har kunnet styrke kropsbevidstheden, men det er dog hovedsageligt gennem den musikalske intelligens vi vil styrke kropsbevidstheden (se ovenfor).

Den kropslig-kinæstetiske intelligens:

Ved at børnene skal bruge kroppen når de skal hoppe, kravle o.s.v.

Den rumlige intelligens:

Ved at børnene er i et rum, hvor de skal bedømme afstande både til de andre børn og til størrelsen på rummet.

Den musikalske intelligens:

Ved at børnene synger sangen.

Den sproglige intelligens:

Ved at det er en sang børnene synger styrkes sproget.

Den logisk-matematiske intelligens:

Ved at der er en puls i musikken. Og sangen spilles i fire fjerdedele.

Den intrapersonelle intelligens:

Ved at det enkelte barn får lov til at bestemme hvad vi alle skal gøre næste gang.

Den interpersonelle intelligens:

Ved at børnene er sammen i en gruppe om at lave musik.

Læreprocesser

Den traditionelle mesterlære

Howard Gardner siger, at der i hver af intelligenserne er mulighed for at udvikle viden, færdigheder, symboler og udtryksformer, som er specifikke for netop den ene intelligens. Han mener, at børn starter med at udvikle hvilken som helst intelligens, igennem det han kalder rå efterligning. Med det mener han, at børn lærer ved at iagttage andre og efterligne det de gør. Når børnene så bliver ældre og kommer i skole kommer de til at lære de forskellige symboler, som er specifikke for intelligenserne, såsom tal i den matematiske intelligens og bogstaver i den sproglige intelligens[8].

Den tankegang, som Howard Gardner giver udtryk for, med at børn lærer gennem efterligning, stemmer overens med den traditionelle mesterlære, som stammer helt fra middelalderen. Her er mesteren i centrum, og lærlingen (her barnet) iagttager og imiterer[9].

Det er denne læreproces vi har brugt i vores musikforløb. Mange af de aktiviteter vi lavede med børnene var ukendte eller til dels ukendte for dem, så derfor fandt vi det mest hensigtsmæssig at bruge mesterlæren. Her var to af os studerende i front og viste hvilke fagter der var til sangene og hvordan de skulle synges m.m.

Dette kalder Kirsten Fredens i Musik og Pædagogik for, At være foran børnene. Hun skiller mellem at være foran, ved siden af og bagved børnene.

At være foran børnene: Når børnene ikke kender aktiviteterne er pædagogen foran børnene og de efterligner det pædagogen gør.

At være ved siden af børnene: Når børnene begynder at kende aktiviteterne kan pædagogen begynde at lytte til hvad børnene vil, så pædagogen og børnene næsten får et lige forhold.

At være bagved børnene: Når børnene er trygge ved aktiviteterne vil de selv kunne tage initiativ. Her må pædagogen så bakke børnene op[10]

Mesterlære som situeret læring

Når Kirsten Fredens taler om, at pædagogen først er foran børnene, så ved siden af og til sidst bagved børnene, minder det om Jean Laves Mesterlære som situeret læring. Her er lærlingen/barnet og situationen i fokus, til forskel fra den traditionelle mesterlære, hvor det var mesteren og faget, der var i fokus. Som Kirsten Fredens foran, ved siden af og bag ved barnet, starter den situerede læring også med, at lærlingen/barnet står på sidelinjen, hvor det så senere kommer mere og mere i fokus[11]. Denne tankegang udspringer fra Vygotsky, som også mener, at den voksne skal støtte barnet i dens musikalske udvikling og give barnet ny inspiration. Bagefter det skal barnet så have ro til selv at arbejde med det. Efter det, skal den voksne igen hjælpe barnet med støtte og inspiration. Sådan skal processen gerne fortsætte ifølge Vygotsky, som kalder dette for Zonen for nærmeste udvikling[12]. I

I forhold til vores musikforløb kunne vi have brugt situeret læring hvis vi skulle have lavet musik med børnehavebørnene over nogle flere gange, men da vi kun havde mulighed for at være sammen med dem en formiddag, var den traditionelle mesterlære for os den mest hensigtsmæssige.

Formidling i musikforløbet

Inden vi gik i gang med musikforløbet havde vi nærmest lavet et manuskript over forløbet SE BILAG 1. Det havde vi gjort for, at det gjorde os mere sikre at have en plan at følge. Det var dog også meningen med manuskriptet, at det ikke skulle være så stramt, at der ikke kunne være plads til ændringer. Planen var også lavet for, at vi ikke skulle snakke for meget mellem de forskellige aktiviteter, men bare lave dem, så børnene kunne efterligne hvad vi gjorde. Vi ville prøve ikke at tale for meget, fordi man let kan tale så meget, at det bliver endnu sværere at forstå hvad man skal, og i forhold til Howard Gardners syv intelligenser ville det være svært for børn med en svag sproglig intelligens at forstå hvad der bliver forklaret. Udover det ville vi gerne undgå at have for mange ”Er I klar”-spørgsmål og i det hele taget undgå at stille for mange spørgsmål, da det ofte vil trække tiden ud og lettere kan klares ved bare at gå i gang med aktiviteterne.

Hvor aktive skulle børnene være i forløbet

Vi havde snakket om hvor aktive børnene skulle være i musikforløbet, for at vi ville føle at forløbet har været vellykket. Vi kom frem til, at børnene gerne skulle være med til bevægelserne for derigennem, at vores mål om at styrke børnenes kropsbevidsthed, skulle opfyldes. Det havde vi tilladt os at håbe på, da Helle vidste, at børnene er dygtige når de ellers er med til musik i børnehaven.

Børnene behøvedes ikke at synge med på sangene, men skulle gerne vise glæde og interesse ved at være med i forløbet. Det være sig enten i forhold til aktiviteterne, men også i forhold til Kylling som forløbet var bygget op om eller i forhold til begge.

Vurdering af musikforløbet i Vestervold Børnehave

Vi havde regnet med, at have et par medarbejdere fra børnehaven til rådighed, men da vi kom ud til børnehaven var det som en selvfølge, at det kun var os der skulle være sammen om musikforløbet. Det var ærgerligt, at der ingen voksne fra børnehaven var repræsenteret, da vi udover det førnævnte mål også havde håbet på at kunne give dem noget inspiration til deres fremtidige musik i børnehaven. Derudover ville vi også have kunnet nydt godt af noget kritik af forløbet, hvad vi desværre måtte undvære.

Vi havde også aftalt med børnehaven, at vi ville få en lille gruppe 4-årige børn til rådighed. Dette skete dog ikke. De børn, der lige kom forbi, da vi skulle til at lave musikforløbet fik tilbudet om at være med. Helle vidste hvilke børn, der var 4 år, så fik så nogenlunde dem gennet ind i rytmikrummet.

Disse to fejltagelser har lært os, at i skal gøre det mere klart næste gang vi skal lave et forløb, hvad det er vi vil have, og hvad det er vi forventer.

De 3-årige, som vi egentlig ikke havde regnet med skulle være med i forløbet gjorde det okay. Der var en enkelt, som blev sendt ud fra rummet igen fordi han ikke syntes om det, og som vi kunne se overhovedet ikke var med i det.

De 5-årige var rigtig godt med i det, men meget dominerende. Der var specielt een der gerne ville høres og ses hele tiden. De andre var dog med på næsten samme plan som de 4-årige, som forløbet egentlig var møntet på.

Vurdering i forhold til indholdet i musikforløbet

Hvis jeg ser bort fra det gik det i forhold til vores ovenstående succeskriterier rigtig godt. De fleste af børnene var meget interesserede i Kylling, hvilket gjorde, at de også var godt med i aktiviteterne. Som eksempel vil jeg tage det eksempel hvor kylling har ondt i maven. Børnene levede sig ind i det, og de viste virkelig, at de havde ondt af Kylling, der havde så ondt maven, at den pruttede.

Pruttesangen havde vi satset på som et sikkert hit, og børnene syntes da også det var rigtig sjovt. Selv om de ikke kunne sangen, kom de rigtig godt med efter nogle gange. Det, at der var fagter med i sangen gjorde, at det var lettere for dem at huske.

I det hele taget var børnene gode til at bruge deres kroppe og vores mål omkring styrkelse af børnenes kropsbevidsthed og vores delmål, der var, at vi ville få børnene til at føle glæde ved musikken blev opfyldt.

Vurdering i forhold til vores formidling af musikforløbet

Vores plan med at lave et manuskript over forløbet lykkedes ved at vi følte os trygge ved at have det i baggrunden. Jeg synes vi var gode til at lave små ændringer når det passede. Fx mente børnene, at vi skulle synge den farvelsang, som de plejer at synge til sidst, og det gjorde vi så.

Dog var en af os lidt for god til at spørge: ”Er I klar?.” Jeg tror, at hende der brugte udtrykket, har fået det som en vane, da hun før har arbejdet i børnehave, og nu er det svært at slippe af med vanen igen.

Alt i alt synes jeg at musikforløbet gik over al forventning, dog skal vi måske tænke lidt mere didaktisk før vi tager ud og laver et musikforløb, i forhold til denne gang, hvor de fleste overvejelser først er kommet senere.

Konklusion

Gennem det musikforløb som vi tre studerende har lavet, kan jeg konkludere, at jeg som kommende pædagog kan styrke børns kropsbevidsthed gennem musik ved hjælp af Howard Gardners syv intelligenser. Børnenes kropsbevidsthed (den kropslig-kinæstetiske intelligens) kan styrkes ved at fokusere på de andre intelligenser, da man så er sikker på, at alle børnenes styrkesider er repræsenteret. Det kan dog være en fordel at fokusere på musikken for at styrke kropsbevidstheden, fordi det er den kompetence der først dukker frem hos børn.

Jeg kan også konkludere, at den traditionelle mesterlære er godt at bruge i musikforløb, hvor man kun er ude og lave et forløb en enkelt gang i en institution. Hvis forløbet strækker sig over nogle flere gange, vil det være en fordel at bruge den situerede læring.

Derudover kan jeg konkludere, at det er vigtigt at lave et godt planlagt forløb for at være sikker på det man laver, og at det er vigtigt at aftale med institutionen helt ned til mindste detalje hvad man har tænkt sig med forløbet og hvem der skal deltage.

BILAG 1

Musikforløb for børnene i børnehaven Vestervold

Jeg kalder os tre studerende for L, H og D. H har været i praktik i børnehaven, så hun kender børnene og de kender hende.

L spiller guitar og er en del af rundkredsen. H og D er med i rundkredsen. D styrer Kylling.

1. Børnene får at vide, at de skal gå ned i rytmikrummet, hvor vi befinder os.

2. Når alle er kommet ned i rummet samler H alle i en rundkreds.

3. L spiller og synger Go´ dag hej hop. Alle synger med. H og D laver fagter. Når der synges go´ dag rækkes hånden frem som når man sig goddag. Efter verset synges tralala, hvor alle danser rundt. Sangen synges tre gange.

Go´ dag, hej hop

velkommen til alle her

go´dag, go´dag, go´dag.

Vi vil synge, vil vil danse

vi vil ha´ det sjovt

go´dag, go´dag, go´dag

Tra la la la la la

4. Der bliver sagt PRUT. Det kommer fra tasken, der står i midten af rundkredsen.

5. D spørger. hvad var det der sagde PRUT?

D går hen til tasken og finder Kylling.

D siger: Ej Kylling. Var det dig, der sagde PRUT?

Kylling hvisker i D´s øre at den kan en pruttesang.

D siger: Kan du en pruttesang? Så lad os synge den.

6. L spiller og synger Pruttesangen. Alle synger med. H og D laver fagter som passer til sangen. Den synges to gange. Når der til sidst synges PRUT synger Kylling meget højt.

Her er højre, her er venstre

her er maven, som er rund.

Her er hovedet, hvor vi finder

øjne, ører, næse, mund.

Omme bagpå sidder ryggen,

og hvor ryggen den er slut

sidder jo min lille numse.

Den kan slå en or`nli` prut.

7. Kylling begynder at græde.

D spørger: Hvorfor græder du Kylling?

Kylling siger: Det er fordi jeg har så ondt i min lille mave at jeg prutter sådan. Men jeg tror en sang kan hjælpe.

8. L, H og D synger og laver fagter til sangen. Fagterne er de samme som i ”En lille Undulat”.

Jeg er en lille bitte kylling.

Jeg har så ondt i min mave.

For dem jeg bor hos,

for dem jeg bor hos,

de er så nærig med mad.

De gi´r mig sild hver eneste dag

og det vil jeg ikke have,

for jeg vil hel´re

ha´ Coca Cola og is.

8. Kylling siger: Jeg tror det hjælper hvis I synger den en gang til.

9. Alle synger sangen igen.

10. Kylling siger: Prøv at syng den en gang til rigtig højt. Så tror jeg det hjælper.

11. Alle synger sangen igen meget højt.

12. Kylling siger: Tak alle sammen. Nu har jeg det meget bedre. Det lyder rigtig godt når I synger. Har I instrumenter her i børnehaven?

13. Børnene svarer: Ja.

14. Kylling siger: Så henter jeg lige instrumenter, for jeg kan en rigtig god sang med min mund.

15. Børnene vælger et instrument hver.

16. Kylling siger: Når min mund er meget åben skal I spille meget højt, som når en elefant tramper. Når min mund er lukket skal I spille lige så stille som en lille mus, der lister rundt.

17. Kylling siger: I er da lige så gode som et helt orkester.

18. H starter med at synge:

Vi er et orkester,

Der spiller til fester.

Kan I være stille,

For nu vil vi alle spille.

Der tralles over et vers, mens alle spiller på instrumenterne til.

Så spiller pigerne.

Så spiller drengene.

Så spiller alle.

19. L siger: Nu skal vi lægge alle instrumenterne hen i kassen.

20. D siger: Hov hvor er Kylling blevet af? Lad os synge en lille sang for at få den frem igen.

21. D begynder at synge:

Lille Kylling, lille Kylling, hvor er du?

Er du der? Er du der?

Go´dag, go´dag, go´dag

Når der synges: Er du der? Er du der? Tager D hænderne frem for at se om Kylling er der.

Sangen synges to gange.

Derefter synges:

Lille Kylling, Lille Kylling, hvor er du?

Her er jeg, her er jeg

Go´dag, go´dag, go´dag

22. L begynder at spille ”Hvem vil være med til at hoppe?” på guitar.

23. Kylling siger: Hov, den sang kender jeg. - Kylling begynder at synge.

Hvem vil være med til at hoppe

Så hopper vi alle sammen

Så hopper vi alle sammen.

24. H bestemmer hvad vi skal gøre i løbet af sangen i stedet for at hoppe. Hun får hjælp af børnene til at bestemme hvad vi skal.

25. H siger: nu skal vi alle sætte os på to rækker. – hun instruerer hvordan vi skal synge Lille Peter Edderkop, hvor vi laver fagterne på ryggen af hinanden.

Lille Peter Edderkop kravled´ op af muren

Så kom regnen og skylled´ Peter ned

Så kom solen og tørred´ Peters krop

Lille Peter Edderkop kravled´ atter op.

26. Kylling siger: Puh, hvor er jeg dog blevet træt. Lad os synge en stille sang.

27. L siger: Alle skal lægge sig ned på gulvet, så går vi voksne rundt og synger en sang mens vi mærker om I er helt slappe i jeres muskler.

28. L spiller guitar mens H og D går rundt og mærker om børnene slapper af.

Det var sidste stop,

Vi må holde op

Vi vil ikke danse,

Danse mer´ i dag

Bare ligge ned,

Perlende af sved

Vi vil ikke danse,

Danse mer´ i dag

Hør dit hjerte slår,

Som et ur der går

Vi vil ikke danse,

Danse mer´ i dag

Ånde ud og ind,

Som en stille vind

Vi vil ikke danse,

Danse mer´ i dag

29. Kylling siger: Tak for i dag og fordi vi måtte komme og besøge jer i jeres børnehave.